TÆNDER DU PÅ VÆKST OG GODE KUNDERELATIONER, SÅ ER DU MÅSKE VORES NYE SALGSKONSULENT
I Perspektiva IT fungerer vi som mange virksomheders outsourcede IT afdeling.
Vores målsætning er at hjælpe vores kunders brugere til succes gennem vores services og support ydelser.
Vi søger en salgskonsulent til at drive vores fortsatte vækst og fastholde de gode kunderelationer.
JOBBET
Som salgskonsulent hos Perspektiva IT, vil du være ansvarlig for drive vores vækst på både nye og eksisterende kunder.
Dine primære arbejdsopgaver:
-
Arbejde selvstændigt med opbygning og drive pipeline for nye kunder
- Drive salgsproces fra identifikation/kontakt over tilbudshåndtering til kontraktindgåelse (60%)
- Vedligeholde og videreudvikling eksisterende kunder (25%)
- Varetage hardware/software indkøb (salgsrådgivning og bestilling hos distributører) (15%)
DIG
Du er en succes i Perspektiva IT, når du agerer ansvarsbevidst og respektfuld overfor opgaven, dine kollegaer og kunderne. Du er ivrig for at tilegne dig ny viden og følger aktivt med i den teknologiske udvikling. Vi kan stole på, at du lever op til dit ansvar og handler i kundernes interesse.
Du trives i en rolle med en bred kontaktflade, derfor kommunikerer du naturligt i et sprog, som dine kollegaer og kunder nemt forstår. Det kræver, at du hurtigt formår at sætte dig ind i et forretningsområdes behov, tilpasser din tilgang til kunden, tager ejerskab af processen og kommunikerer klart.
Du er glad og energisk, og trives i en hverdag hvor du selvstændigt løber efter fælles fastsatte mål.
Du har kørekort og evt. egen bil.
KVALIFIKATIONER
der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du:
- har erfaring med opsøgende salg, gerne inden for IT
- har erfaring med kundehåndtering af mindre og mellemstore virksomheder
- har erfaring med salg og bestilling af hardware og software
- kan kommunikere flydende og professionelt på dansk og engelsk i skrift og tale
VI TILBYDER DIG
- Et job i en solid virksomhed i vækst med tydelig retning og mål
- Et spændende job og en afvekslende hverdag blandt fagligt dygtige kolleger
- Muligheden for at have indflydelse på vores salgsafdeling og udbygge denne
- Sjove sociale arrangementer og begivenheder med et hold festlige kolleger
- Kort vej til ledelsesteamet og beslutningerne
- Spændende opgaver og arbejde med de nyeste teknologier
- Løbende uddannelse og certificering i de områder du interesserer dig for
Jobbet som salgskonsulent er en fuldtidsstilling, og arbejdssted er i Holbæk.
Vi har høj grad af fleksibilitet og tilbyder hjemmearbejdsplads, når det giver mening. Løn efter kvalifikationer med pension, sundhedsforsikring mv.
ANSØGNING
Vi har brug for dig, så send din ansøgning hurtigt.
Vil du vide mere, kan du ringe til Martin Krogh Nielsen på telefon: 4063 3376.
Ansøgningsfrist: 23. november 2022.
Send ansøgning til: [email protected]